Hvilken rolle spiller loven i dag?

  • af

Det nyeste nummer af fordybelsesmagasinet Budskabet tager fat på flere spørgsmål om lovens rolle for kristne i dag: Hvad er et evangelisk forhold til loven? Gælder de ti bud og resten af moseloven stadig? Hvordan undgår vi at blive enten moralister eller ligeglade med loven?

Fri fra loven og fri til loven

Emnet er komplekst. Og bibeltro lutheranere tænker og formulerer sig ikke nødvendigvis ens om emnet. Men temaartiklerne kan bruges som afsæt for videre refleksion og praksis, skriver Budskabets redaktion.

DBI-lærer Christian Schøler Holmgaard sætter fokus på, hvad Ny Testamente egentlig siger om moseloven, herunder de ti bud, mens hans kollega Carsten Elmelund Petersen udfordrer nutidige tendenser til antinomisme – forkastelse af loven.

Frimenighedspræst Andreas Kammersgaard Ipsen skriver i sin artikel: ”For den, der har erfaret sig selv som en frikendt synder for Jesu skyld, giver det umiddelbart mening at være fri fra loven og samtidig fri til loven – hvor svært det end kan være at forklare. Jeg kan, fordi jeg ikke skal opnå noget.”

Hele artiklen kan læses – og høres! – her.

———-

Magasinet indeholder også artikler om Ukraine og Israel, smartphone og fordybelse, Jesus som nuancernes mand og om glad givertjeneste.

Hele Budskabet 3/2022 – inklusive øvrige artikler og boganmeldelser – kan læses online her af abonnenter. Har du ikke abonnement, kan du via samme link se, hvordan du får det.