“Hvordan tager vi bedst hånd om vores unge?”

  • af

“Det vigtigste punkt på årets dagsorden”

Sådan beskrev flere punktet om de unge og nutidens ungdomskultur, da LM’s generalforsamling var samlet på LMH fredag den 25. oktober til lørdag den 26. oktober.

Her skulle de blandt andet drøfte indsatsen i den internationale mission og budgettet for 2025. 

Men der, hvor man mærkede en særlig glød og engagement fra de knap 40 deltagende, var, da man drøftede vilkårene for de unge, og hvad det betyder ind i en LM-sammenhæng.

De unge skal høres

Drøftelsen tog udgangspunkt i et oplæg ved sekretariatsleder Miriam A. Myhre og konstitueret LMBU-leder David Jespersen.

De fortalte blandt andet om sekulariseringen, accelerationen, præstationskulturen og psykologiseringen, som i særlig grad præger nutidens kristne unge.

I den efterfølgende diskussion pegede LM’s landsformand Peter Rask på vigtigheden af at styrke indsatsen i børne-, junior- og lejrarbejdet, så der er tid til at opbygge en taleret ind i de unges liv.

”Interessen og omsorgen skal mærkes fra barnsben,” understregede han. 

Flere pegede også på vigtigheden af, at de voksne i menigheden bruger tid med de unge og lade dem komme til orde. Og så blev det understreget, at det ikke er ”’de unge”, men “vores unge”.

Vigtigt med “Tro i familien”

Henrik Bjærre Jakobsen fra LM’s Landsstyrelse, som deltog ved samlingen, var glad for at mærke engagementet i drøftelsen.

Han understreger, at man hverken må eller ikke kan anklage de unge for deres holdninger.

”Det er svært at have en anden holdning end den, man møder i samfundet, hvis ikke man har fået det med hjemmefra. Derfor er det vigtigt, at den kristne etik også fylder i hjemmet,” fortæller han.

”Og det viser, at LM’s ‘Tro i familien’-projekt har været berettiget.”

LMU’erne savner vejledning og medleven

Også spørgsmålet om hyrdeansvaret i de enkelte LMU-kredse blev rundet i løbet af weekenden.

Her gjorde man opmærksom på, at mange unge anser LMU-konsulenten, som den åndeligt ansvarlige i de enkelte LMU-kredse.

Her pegede flere på vigtighed af, at den lokale ledelse træder til og tager ansvar. For en ungdomskonsulent kan ikke varetage opgaven – og er ikke ansat til at gøre det. 

Men, som én sagde, er de unge heller ikke optaget af, hvem der formelt har ansvaret – men efterspørger personlig medleven og vejledning.