“Jeg er blevet klar over, hvor mange evner og resurser, Gud egentlig har givet mig. Nu har jeg fået mod til at udvide min sy-forretning med en lille sy-skole, hvor jeg har to unge piger i lære.”
Sådan siger Sara Faustinie fra landsbyen Fukayosi Mjini nord for Dar es Salaam.
Hun er en af deltagerne i et projekt, som ledes af Den lutherske Kirke i Tanzania i fællesskab med Luthersk Mission med støtte fra Center for Kirkelig Udvikling.
Udgangspunkt i den lokale menigheds resurser og behov
Projektet TearfundChurch and Community MobilizationProcess (CCMP) tager udgangspunkt i den enkelte menigheds egne resurser og de behov, der er for udvikling i deres lokalsamfund.
Gennem bibelstudier lærer deltagerne, hvordan de kan være med til at skabe lokale forandringer for dem selv, i menigheden og til gavn for samfundets svageste.
LM-missionær Charlotte Bech er med som konsulent sammen med projektets tanzaniske leder, og hun er meget begejstret over den virkning, som projektet har på deltagerne.
”Det er så fedt at se, hvordan de selv er med til at forme de initiativer, der bliver taget, så det faktisk er noget, de har brug for, og ikke noget, som andre har tænkt var en god idé.”
Drømmer om at kunne åbne en endnu større sy-skole i fremtiden
For syersken Sara Faustine har bibelundervisningen betydet, at hun har turdet udleve de drømme, hun gik med, så de kan blive til gavn, ikke bare for sig selv, men for endnu flere.
“De to piger, jeg har i lære nu, får mulighed for at dygtiggøre sig, samtidig med at de hjælper med at udvikle min forretning. Jeg drømmer om at kunne åbne en større sy-skole en dag, som kan skabe flere muligheder for unge i mit lokalområde,” siger hun.
”Den udvikling, Sara har oplevet gennem projektet, er meget individuel. Andre steder ser vi en forandring, der er meget fællesskabsbaseret, og som mønter sig på nogle fælles initiativer i menigheden. Det er ofte en proces, der tager lidt længere tid, før den bliver så konkret,” fortæller missionær Charlotte Bech.
Kaldet til som kirke at række ud til barabaig-stammen
Hun nævner som eksempel to menigheder, der er gået sammen om at prøve at nå ud til en af de lokale nomadegrupper fra barabaig-stammen, som lever meget isoleret, og som alle øvrige grupper i samfundet er i konflikt med.
”Det er helt sikkert udsprunget af projektet og den del af bibelundervisningen, der handler om at have omsorg for hinanden og bygge relationer til lokalsamfundet,” mener hun.
”De to menigheder har fået øje på, at selv om ingen andre gider den gruppe mennesker og føler sig intimideret af dem, så er det faktisk os som kirke, der er kaldet til at gide dem alligevel. Så kan det være, at vi ved at være de første til at række ud får mulighed for at løse vores konflikter med dem. Det er stort.”